Snuden - vores SFO & klub

Snuden har morgenåbning hver dag fra kl.7.30-8.55 for alle skolens børn. Morgenåbning er en stille start på dagen med tegning, spil, hygge og måske lidt stille musik. Det er lærere og pædagogmedhjælpere, der varetager morgenåbningen.

Om eftermiddagen er Snuden åben, når skoledagen slutter og frem til kl. 17.00 mandag- torsdag og fredag til kl. 16. Hver eftermiddag tilbydes der et lille mellem-måltid bestående af fx frugt, boller, knækbrød og ind i mellem også hjemmebag.

I Snuden foregår der forskellige aktiviteter både ude og inde alt efter vejret og børnenes interesse. Hver søndag udgiver Snude-personalet en ugeplan med ugens aktiviteter, og vi har et ugentligt børnemøde, hvor børnene kommer med forslag til ugeplanen, og hvor det bliver besluttet, hvad dagen byder på.

Fra april til oktober er vi ude det meste af tiden, og vi har den filosofi, at alt hvad man kan  lege inde, kan man også lege ude.

Snuden holder til i hele underetagen og bruger både salen og værkstedet.