Kommunikation og forventninger til skole/hjem-samarbejdet
Vi bruger skoleintra kommunikation mellem skole og hjem. Vi besvarer mails på intra inden for 1-3 dage, alt efter mailens indhold.
Alle er forpligtet til at indgå i et positivt og konstruktivt skole/hjem-samarbejde. Der er en gensidig forventning om, at tonen altid er respektfuld, og både hjem og skole skal sammen om at støtte op om barnets trivsel og skolegang.
Fællesmails til hele klasser eller hele personalegruppen frabedes.
Vi afholder skole/hjem-samtaler to gange om året, og samtaler ved behov.
I august og januar afholder vi forældremøder i de enkelte klasser, og derudover har vi et lejrskolemøde i forbindelse med vores årlige lejrskole i august.
Vi afholder forældrekredsmøde hvert år i april. På forældrekredsmødet aflægger bestyrelsen beretning, og der er valg til bestyrelsen.
På Rudersdal lilleskole er vi, hvilket betyder, at alle elever afleverer deres mobiler hver morgen. I de ældste klasser kan det være muligt at få udleveret sin telefon, hvis man skal ud at købe frokost. Det er op til klassens forældre at beslutte, om alle børn skal have et hævekort og lade mobilerne blive på skolen.
Mobilerne bruges nogle gange i forbindelse med skolearbejde.
Fra 0.-3- kl. er vores undervisningsmaterialer analoge, dog bruger lærerne af og til online undervisningsportaler til arbejde med et emne. Fra 4. klasse skal alle elever medbringe deres egen computer.
Hver dag kl.9.30 er der morgensamling for alle skolens elever og personale. Her bliver der givet meddelelser, og vi synger to sange. Børnene har hver deres egen sangbog, som skal købes ved indmeldelse.
Derudover er det også her, at eleverne kan fremføre noget de arbejder med som fx en sang, en dans, matematiksjov mv.
Første skoledag efter sommerferien
Elever, forældre og personale mødes til fælles morgenmad i haven. Vi spiser morgenmad, synger en sang og hygger, inden vi siger farvel til forældrene og går i klasserne. Vi starter kl.9 og slutter kl.12.
0. klasse planter et frugttræ hvert år.
Store Badedag
Den første fredag i det nye skoleår, afholder vi Store Badedag på Skodsborg Strand, hvor det er muligt at aflægge den frivillige Vejlesøprøve, som man skal have taget for at have lov til at gå ned til søen. Prøven kan tages af elever fra 4. kl. og skal fornys hvert år.
Fælles lejrskole for hele personalegruppen og elever.
Skolens fødselsdag
Vi fejrer skolens fødselsdag i herlig kombination med den årlige skakdag fredag inden vinterferien.
Udenlandsrejse for 8./9. klasse
8./9. klasse er hvert år på udenlandsrejse til et land i Europa. Destinationen varierer og indholdet kan være alt fra byvandring og kultur til skirejse og fjeldvandring.
Fælles for hele skolen, uanset klassetrin:
Skolen arbejder med usynlige grænser udendørs, hvilket medfører en stor tillid til det enkelte barns færden. Vi forventer, at alle børn bliver på skolens grund, ligesom de respekterer de særlige regler i forhold til deres færden ved vores sø, Vejlesø.
Man må kun færdes ved Vejlesø, når man har bestået Vejlesøprøven på Store Badedag.
Rudersdal Kommune stiller følgende samarbejdspartnere til rådighed for skolen:
UU – Ungdomsuddannelsesvejledning.
PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning herunder psykolog, talepædagog og ergoterapeut.
Sundhedsplejerske.
Skoletandplejen foregår i barnets hjemkommune.
Vejlesøvej 40B
2840 Holte
Tlf. 45 42 58 87
kontor@rudersdal-lilleskole.dk
Oplev hverdagen på skolen
Skolestart eller skoleskift
Til forældre og elever