Vi er kommunens smukkest beliggende skole, og vi vil så gerne vise jer, hvem vi er, og hvorfor det er fantastisk for børn at gå i skole hos os.

Vi ved hvor vigtigt det er at få den bedst mulige skolestart og føle sig tryg og hjemme på skolen. På Rudersdal Lilleskole er vi en lille friskole fra 0.-9. klasse for nysgerrige børn, der vil udfordres fagligt af dedikerede og nærværende lærere.

Vi lægger vægt på, at faglighed, tryghed og frihed til forskellighed går hånd i hånd. Vi prioriterer nærvær og trivsel, dyrker fællesskaberne og differentierer undervisningen, så den møder det enkelte barn.

Vi har til huse i en stor, hyggelig villa på en søgrund kun 200 meter fra Holte Station. For 0.-1. klassetrin har vi ugentlige tur-dage. Vi har også værksteder med udeliv, musik og billedkunst på tværs af klassetrin.

Kom og besøg os og oplev stemningen på skolen!

Det bedste I kan gøre når I skal vælge skole er at komme på besøg og opleve livet på skolen. Valget af skole for jeres barn bør tage udgangspunkt i at I kan mærke at skolen rummer det nærvær og plads til hver enkelt elev som I  fokus på.

I kan både komme med til vores Åbent hus arrangementer eller booke et møde med skoleleder Anna Harder. Så vil vi meget gerne vise jer rundt. I kan kontakte og aftale tid med skoleleder Anna Harder på 

  • mail: ah@rudersdal-lilleskole.dk
  • Tlf. 9215 5887