Skoleskift

For alle børn, der ønsker at gå på Rudersdal Lilleskole, gælder det, at vi skal modtage en skoleudtalelse inden den obligatoriske besøgsperiode.

Skoleudtalelsen kan være mundtlig eller skriftlig og skal beskrive barnets sociale og faglige kompetencer.

Vi lægger ikke vægt på tests eller karakterer. Vi lægger vægt på samarbejde, de sociale kompetencer og barnets lyst og evne til at indgå i fællesskabet.

I tilfælde af ordblindhed skal vi bede om en kopi af resultatet.

Majbørn har ikke en besøgsperiode. Forældrene skal medbringe en udtalelse fra afgivende børnehave, og det må forventes, at skolen kan bede om samtykke til at kontakte børnehaven, hvis der er behov for en uddybning af barnets skoleparathed.