Rudersdal lilleskole er den del af friskolerne i Danmark. Læs mere vi knappen nedenfor.
Lilleskolens undervisning og skolekultur sigter på såvel barnets faglige og personlige udvikling som barnets sociale dannelse.
I lilleskolens undervisning er børnene undersøgende; de eksperimenterer, filosoferer, bruger deres fantasi og søger forklaringer og sammenhænge.
I lilleskolens undervisning er dialog, samarbejde og viden grundlaget for udvikling af tanken, kreativiteten og argumentet.
I lilleskolens undervisning er førstehåndsoplevelser både i og uden for skolen af stor betydning. Kroppen og sanserne bliver udfordret. Det gør indtryk og fremmer børnenes virkelyst og fordybelse.
Lilleskolens undervisning og skolekultur styrker og udvikler børnenes evne til at være skabende i skrift og tale, i musik og billeder, i bevægelse og teater.
Skolen for barndommen – En rig barndom med leg, venskaber og oplevelser er et mål i sig selv og “grundstoffer” i børns dannelse.
Skolen for livet – Børnene opdrages til livsduelige mennesker, der udviser mod, respekt, ærlighed samt dømme- og handlekraft.
Skolen for samfundet – Børnene opdrages til at være aktive medborgere i et demokrati, der hviler på grundlæggende menneskerettigheder.
Skolen for verden – Skolen forbereder børnene til en globaliseret verden med forskellige kulturer og komplicerede samspil mellem natur og samfund.
Lilleskolen bygger på levende fællesskaber forankret i ansvar for fælles opgaver, medbestemmelse, mangfoldighed, frihed til at ytre sig og pligten til at lytte til andre.
Lilleskolens dagligdag kendes på nærhed, gensidig respekt, rummelighed, venskab og ligeværd.
Lilleskolen møder forældrene i et tillidsfuldt og forpligtende samarbejde om ansvaret for barnets undervisning og opdragelse.
Lilleskolens elever, medarbejdere og forældre er deltagere i skolens liv og udvikling.
Lilleskolen kendes på, at der er kort vej fra ide og problem og handling.
Lilleskolerne tilhører de frie grundskoler og er underlagt friskoleloven og undervisningsministeriet. En friskole er en selvejende institution, som staten giver tilskud til.
De frie grundskoler hviler på mindretalsretten og forældreretten dvs. retten til at have holdninger og opdrage sine børn efter disse, dog afgrænset af forpligtelsen på demokrati, folkestyre og fremme af barnets personlige udvikling samt faglige slutmål.
En friskole har:
Undervisningen skal “stå mål” med undervisningen i folkeskolen, og såfremt skolen ikke har udarbejdet egne del- og slutmål følges folkeskolens trin- og slutmål. Skolen er kun forpligtet af folkeskoleloven og kommunen for så vidt det fremgår af undervisningsministeriet, friskoleloven eller anden almen lovgivning.
Forældrestyret betyder, at skolens samlede forældrekreds på GF er øverste myndighed og har valgt bestyrelsen til at varetage den overordnede ledelse. Bestyrelsen har ansat skolens ledelse til at varetage den daglige ledelse og skolens leder er jf. Friskoleloven ansat som pædagogisk leder.
Skolens historie, værdigrundlag, vision og politikker bliver til i vekselvirkningen mellem samfundets strømninger, forældreforventninger og skolens egenart og mellem dialog- og beslutningsrum.
Den største værdi udgøres af de processer, hvorunder de er blevet til og af de tolkninger, de efterfølgende vil afstedkomme i relationen til den daglige praksis.
Vejlesøvej 40B
2840 Holte
Tlf. 45 42 58 87
kontor@rudersdal-lilleskole.dk
Oplev hverdagen på skolen
Skolestart eller skoleskift
Til forældre og elever