Rudersdal Lilleskole i Holte søger en Børnehaveklasseleder til start i efteråret, men gerne før.

Rudersdal lilleskole er en skole med 0.-9. klasses elever med plads til 100 elever og ca. 12 ansatte i huset. Fællesskab og en tydelig pædagogisk retning er kerneværdier for os. Vi værtsætter en høj faglighed i tæt samarbejde med det kreative. Vores klasser er sammenlæste fra 1. til 8.klasse.

Børnehaveklassen og 9.klasse er et spor, men vi tilrettelægger hverdagen således, at de alligevel mødes på kryds og tværs af årgange. F.eks. har vi morgensang hver morgen i vores Sal, hvor vi synger og giver fælles beskeder.

Vi bestræber os på at skabe det hele menneske gennem 10 års skolegang med fokus på nærvær, engagement, fællesskab og glæde. At skabe det fri menneske med en nysgerrighed, et mod og en lyst til at lære videre.

Du kan læse meget mere om vores skole på www.rudersdal-lilleskole.dk

Vi søger en kollega, der

  • Kan lede et klasserum, og skabe de rigtige rammer for skoledagen.
  • Er ansvarsfuld og engageret i de mange forskellige opgaver i hverdagen.
  • Har en bred viden om læringsprocesser for børnehaveklasseelever.
  • kan samarbejde med forældre, personale og eksterne samarbejdspartnere.

Din primære opgave er at være børnehaveklasseleder for små 10 dejlige elever. Derudover kan stillingen indeholde støttetimer eller faglig undervisning i indskolingen.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger 
Skoleleder, Vibber Matthiesen på vm@rudersdal-lilleskole.dk eller tlf. 21866264 indtil kl. 16.00 i hverdagene.

Vi modtager kun ansøgninger med relevante bilag, som skal sendes til kontor@rudersdal-lilleskole.dk Att. Vibber Matthiesen.

Ansøgningsfrist
Fredag d. 20. september.

Der er ansættelsessamtaler mandag den 23. september 2019.